Helligdage i Tjekkiet

Tjekkiet er det sted hvor Julen har ikke endnu mistet sin oprindelige mening. Gaverne bringer ikke Santa Claus, men Jesusbarnet, nogle af de gamle traditioner holdes stadig i hævd og i luften kan man mærke Julens magi. Festlig pynt og med lidt held også sneen garanterer uforglemmelige oplevelser. Foretrykker man forår, kan man tilbringe Påske her. Udlændinger bliver optaget af mange farvelige skikke som lever stadigvæk i forbindelse med Påsken.
 

Adventstiden begynder den fjerde søndag før juleaftensdagen (24. 12.). Især for troende betyder den en lang, dog glædelig forventning. Advents symbol er en adventskrans hvor man hver søndag, altså 4 gange, lader brænde et stearinlys af.

Dagen før Skt.Nikolaj dag (5. 12.) er børnenes yndlingsdag. Når der bliver mørkt, ud på gaderne ringer små klokker og rasler kæderne. Der går den hellige Nikolaj ledsaget af engelen og djævelen på besøg i børnenes hjem. De uddeler slik og frugt til de gode børn, de uartige børn får kul og kartofler fra djævelen. Med lidt held kan man på den aften tæller op til dusinvis af disse grupper.

Juleaftensdag (24. 12.) kan arrangeres på en typisk tjekkisk måde. Juleaftensdagen i Tjekkiet fejres med en dags faste (hvem der holder faste, kan få øje på en gylden lykkebringende gris om aftenen). Dagen afsluttes med at servere den store julemiddag (bestående af en fiskesuppe, stegt paneret karpe og kartoffelsalat). Efter middagen går hele familien til juletræet strålende med julepynt. Neden for juletræet ligger der julegaver – i Tjekkiet er det Jesusbarnet (Jezísek), der kommer med gaverne. Efter afslutning af familieaften deltager man, som tradition siger, i midnats julemesse.

Julen skal betyde særlige fest- og velstanddage. Lige som andre steder i verden, også tjekkerne nyder i disse helligdage mange julespecialiteter. Her hører uden tvivl også gløgg og varm mjød, man skal også smage på julekage (vanocka), et sødt, hvidt brød, flettet af flere dejstykker. Kommer man i nærheden af de ægte hjemmelavede julesmåkager, som hver husmor forbereder med stoltheden, vil man føle sig som i paradis.

Tjekkiet har en lang tradition i scener fra krybbe. Skikken var at hvert hushold havde en hjemmelavet Julebethlehem, som skulle altid før Jul flyttes fra loftskammeret og stilles ud. I dag kan man se julebethlehem mest i kirker og museer. Nogle af dem er meget imponerende. F.eks. i Kryza´s krybbespil findes 1398 dyr-og menneskefigurer, 133 af dem bevæger sig. Bethlehem er blevet skrevet ind i Guiness rekordbog. En anden enestående eksempel på et folkeligt billedskærerarbejde er Trebechovices bethlehem.

Nogle byer (f.eks. Cesky Krumlov) organiserer i Julen også levende Bethlehem. Under Karlstejns borg i nærheden af Prag finder man Bethlehemsmuseum.
 

Ligesom andre steder i verden også Tjekkiet forvandles til en stor fest. Alle klubber holder åben, man spiller og danser alle steder og ved midnat løber champagne i et strøm. Tjekkerne elsker at byde Nytår velkommen.
 

Påske betragtes ikke kun som de betydeligste kristelige helligdage men også som en forårsfest. I Tjekkiet vågner netop på dette tidspunkt naturen fra vintersøvnen op og solen begynder at skinne. Påske i blomst hører blandt de meget optimistiske helligdage og tur til Centraleuropa på dette tidspunkt betyder en fremravende oplevelse.

Forud for selve Påske går der en passionuge tilknyttet en mængde folketraditioner. På Skærtorsdag flyver klokkerne til Rom og kommer hjem igen først på lørdag. De tier stille i helle den tid – tidligere blev deres bimlen erstatet af de lokale drenge med specielle instrumenter. Langfredag åbnes der porte til underjordiske huller med jordskatte. Med Første påskedag, på søndag, begynder påskeperiode.

Påskemandag går drenge og mænd hus fra hus til hus og med påskeris (et bund af tynde grønne pilegrene flettede sammen i påskeris), mens de reciterer påskeønsker på vers, riser de symbolsk piger og kvinder for at gøre dem yngre. Som tak får de en sløjfe på påskeriset og dekorerede påskeæg.Det er ikke en chauvinistisk vane, som man kunne ev. fortolke det. Røderne går tilbage helt til de hedenske tider og tværtimod henviser de til Moder Jords energi.
 

Den sidste og smukkeste af forårsskikke hører ikke til Påske. Den betyder at man kysser pigerne og kvinderne for at de ikke vil „udtørre“. Men under en betingelse! Man skal kysse sin kæreste under et blomstrende kirsebærtræ. Det vil garantere kærestes helbred hele året igennem og kærligheden bliver vedvarende.