Selvom Olomouc blev grundlagt ved Morava-floden som en kongelig by i den første tredjedel af 1200-tallet, går byens histori tilbage til fortiden. I midten af år 1000-tallet omtales første gang Přemyslidernes borg, og der blev her grundlagt mæhrisk bispedømme. Af kirkelige monumenter er især Skt. Wenzels bispedomkirke (biskupský dóm sv. Václava) der omgives af residensafdelingen med den tidligere borg og det gamle latinerkvarter et besøg værd. En usædvanlig romansk seværdighed er bispepaladset med kompliceret tegnede symmetriske vinduer. Her myrdedes den sidste tjekkiske konge fra Přemyslidernes kongeslægt, Václav III i år 1306 på sædet for kapiteldekanen. Den anden vigtige del af byen dannes af den vestlige urbane del med Horní og Dolní náměstí-torvene. Fra den gotiske periode stammer blandt andet den bemærkelsesværdige Skt. Moritz sognekirke (farní kostel sv. Mořice) samt det vidtstrakte rådhus med et karnapkapel og et astronomisk ur. Renæssancestillen repræsenteres bl.a. af nogle bypaladser eller købsmændshuse, kaldt „Under rige butikker“ (Pod bohatými krámy). Byen blev prægtigt ombygget til barokstil efter Trediveårskrigen. Det drejer sig om bygninger opført af jesuiterordenen - ærkebispepaladset og det nærliggende valfartsted Svatý Kopeček (Hellige Bakke), samt det enestående kompleks af barokke fontæner (6) og pestsøjler. Olomouc er hovedamtsby i Olomouc-amt.


