Den andenstørste og næstvigtigste by i den Tjekkiske republik og tilmed Mæhrens traditionelle metropol; historisk sæde for den ældste tjekkiske kongeslægt- Přemysl dynastiet. Den tjekkiske konge Václav den I. tildelte Brno byrettigheder i året 1243. Byens silhuet dannes af borgen Špilberk, hvor der er bevaret et tidligt gotisk palæ med to kapeller der senere er blevet ombygget til en barok fæstning. I 1800-tallet blev her endvidere oprettet et frygtet fængsel for politiske fanger. Fængslet blev kaldt „Nationernes fængsel“. En anden af byens markante profiler er den gotiske Skt. Peter og Pauls domkirke på Petrovhøjen. I begyndelsen af 1500-tallet opstod, i Brno, den fint udsmykkede indgangsportal til Det gamle rådhus med det lille spir med en kraftig hældning- et spil af sen gotik. Bemærkelsesværdigt er en række af historiske bygninger- f.eks. klosterbygninger af kirkelige ordner, et barokt naturalistisk springvand Parnas, Bispepalæet, renæssance Lipá-fyrsternes og Kunštát-fyrsternes palæer, Skt. Jakobs kirke (kostel sv. Jakuba), Hausperský-palæet – sædet for det kendte teater „Husa na provázku“.
Brno blev også til et vigtigt centrum for den moderne arkitektur. I slutningen af 1800-tallet blev Klein-palæet bygget i den moderne opfattelse (med elementer af støbejern, vandkloset etc.) eller et Mahenteater (det første elektrificerede teater i republikken). Af den største vigtighed er bygninger i jugendstil, tidlig modernisme og funktionalisme. Man må heller ikke glemme at nævne villa Tugendhat, et fremragende funktionalistisk bygningsværk af europæisk betydning bygget af den tyske arkitekt Mies van der Rohe, i året 1929. Fra denne periode stammer også Messeområdets ensartede kompleks (BVV) fra årene 1930-1960, hvor der årligt arrangeres omkring 50 forskellige fagmesser. Brnos aktraktioner findes også udenfor byens centrum – f.eks. zoologisk have, botanisk have, arboret, vidtstrakte parker og for dem der kan lide god motorsport, racerbanen med en ny Masaryksbane – hvor der afholdes række store motorsportsbegivenheder bl.a. verdensmesterskabet for vejmotorcykler, og Det tjekkiske Grand Prix .
Brno er amtsby for det Sydmæhriske amt.


