Kirkelige monumenter og pilgrimsteder danner en stor del af den tjekkiske arkitektoniske arv.
Selv om romersk-katolske kirker, klostre, kapeller og pilgrimsteder udgør det næsten absolutte
flertal af kirkelige monumenter, findes der også en række jødiske og græsk-katolske seværdigheder i
Tjekkiet.
Den kirkelige arkitektur i vore lande udviklede sig i en lang periode, der varede mere end
tusind år. Det var to brødre, oprindeligt grækere fra Saloniki, Kyrillos og Methodios (Cyril a
Metoděj), der udbredte kristendommen i de tjekkiske lande, da de kom til Det Stormæhriske Rige i
slutning af 800-tallet. Som den første tjekkiske hersker modtog kristendommen fyrsten Bořivoj og
hans hustru Ludmila. I den periode lod herskere bygge de første kirker. De første munke- og
nonneordener begyndte efterhånden at komme til Mæhren og Bøhmen. De grundlagde klostre som nye
dannelses- og kulturcentre. Dyrkelse af hellige personer var de vigtigste udtryk af religøs kult i
den katolske kirke. Denne kult blev i lang tid afbrudt af reformbevægelsen Husitterne og kom først
tilbage efter mere end to århundrede i forbindelse med Tjekkiets rekatolisering, som nåede sit
højdepunkt i 1700-tallet, hvor Tjekkiet blev omdannet til et strengt katolsk land. I den tid nåede
Jomfru Maria-kulten ufattelige dimensioner, hvilket kom til udtryk i opførelsen af store offentlige
domkirker, talrige Mariasøjler samt pilgrimsteder (mere end 300 bevarede rundt omkring hele Bøhmen
og Mæhren. Den mest tilbedte hellige person var dog Skt. Johannes af Nepomuk (sv. Jan Nepomucký),
hvis statue stod på hver eneste bro og midt i hver eneste landsby. Langtfra alle kirkelige
monumenter er blevet bevaret indtil i dag. Det skyldes talrige krige og ildebrande, som ramte
tjekkiske lande, men især Josef den II´s regeringstid i slutningen af 1700-tallet. Han forbød
pilgrimsfærd og afskaffede masser af kirker, klostre og andre kirkelige monumenter. Den fyrre år
lange kommunistiske periode viste sig også at være skæbnesvanger for kirkelige bygninger og
seværdigheder. På grund af manglede interesse og forståelse er mange af dem blevet forsømt, og
hundreder af dem er også blevet fulstændigt tilintetgjort. Man prøver nu at genoplive de
traditionelle pilgrimsfærd og andre traditioner af Jomfru Maria-kulten. Kirkelige seværdigheder af
den største historiske betydning og værdi er blevet erklæret en del af verdens kultur- og naturarv
af UNESCO (Kutná Hora, historisk bykerne i Prag, Ærkebispehaver i Kroměříž, Zelená Hora). Mere i
rubrikken Regioner.
Virtual tours:
Karlštejn
Praha
Chrám sv. Mikuláše
Praha
Olomouc
JØDISKE MONUMENTER
Jøderne begyndte at bosætte sig i de tjekkiske lande i 800-tallet rundt omkring
Bøhmen og Mæhren. En tusind-årig lang tilstedeværelse af et talmæssigt ikke stort, men kulturelt
stærkt udpræget fælleskab har sat sig dybe spor i tjekkisk kulturhistorie. Ghettoer, synagoger,
kirkegårde, bøger, manuskripter og kunstgenstande er bevaret, men talrige seværdigheder er
desværrre forsvundet fuldstændigt. Jødiske monumenter blev ødelagt af fanatikere allerede under
korstogene i 1000- og 1100-tallet. Jøderne blev likvideret efter pogromer, eller den jødiske
befolkning blev bagefter udvist fra området. Fra midten af 1800-tallet fik den jødiske befolkning
selvstyre, den oprindelige segregation blev ophævet, og de tidligere jødiske bydele blev enten
jævnet med jorden eller ombygget og moderniseret. Et eksempel på deres oprindelige udseende er en
enestående stor bydel i Třebíč, som er blevet bevaret i den oprindelige urbane form med to
synagoger og en kirkegård fra sen-middelalderen. Under den nazistiske besættelse blev mange jødiske
faste ejendomme ødelagt af nazister, og også under kommunismen led de under samfundets mangel på
interesse for bevaring. De første synagoger i Tjekkiet var tilsyneladende enkle bjælkehuse. Et af
dem er blevet bevaret i Vlachovo Březí, dog som en del af en senere ombygning til et beboelseshus,.
Bjælkebygninger blev erstattet af murede bygninger i middelalderen, hvoraf det ældste bevarede
jødiske bygningsværk er den gotiske gamle-nye synagoge i Prag fra midten af 1200-tallet. Gotisk- og
renæssancebygninger følger bagefter (Pinkas´ og den Høje synagoge i Prag, synagogen i Dolní Kounice
ved Brno og i Holešov). Fra barokken og rokokoperioden er for eksempel synagogen i Boskovice blevet
bevaret. Der findes også bygninger i klassicistisk og i empire-stil i Tjekkiet, men det største
antal udgør synagoger i historiske stilarter, for eksempel Maislsynagogen i Prag. Synagoger blev
også bygget med jugendstilelementer og i maurisk stil, men også i funktionalistisk stil. Kubistiske
elementer finder man på synagogen i Milevsko. Den nyeste synagoge blev bygget i Kamenice nad Lipou
i årene 1937-38.
Der er i dag bevaret over 200 synagoger i Tjekkiet, hvoraf en af dem i Brno og to i Prag (den
Gamle-Nye og Jubilæumssynagoge) bruges til gudstjenester.
I Prag opstod Jødisk museet i 1906. (www.jewishmuseum.cz)
I Theresinstadt (Terezín) i Litoměřiceomegn er Ghettomuseet blevet åbnet. (www.pamatnik-terezin.cz)
Virtual tour: Josefov - Prague Jewish Town
