Den ældste kendte historie på de nuværende tjekkiske landområder stammer fra begyndelsen af 500-tallet. I første halvdel af 600-tallet sluttede de slaviske stammer sig sammen for første gang under ledelse af Samo i Samos-riget, senere dannedes den vigtige vestslaviske stat – Stormæhren. En afgørende begivenhed i udviklingen af de slaviske områder var da de to missionærer, brødrene Cyrillus og Methodius, ankom til Stormæhren omkring 863. De oversatte liturgien og store dele af Bibelen til det slaviske sprog og gjorde dem dermed tilgængelige for de slaviske folk. Stormæhren gik i opløsning i slutningen af 900-tallet og kort efter opstod den første tjekkiske stat.
Den første historiske tjekkiske hertug Bořivoj regerede i årene 874 – 891. Hertug Bořivoj af Přemyslide-slægten blev døbt af ærkepiskoppen Methodius i slutningen af 800-tallet og bidrog dermed væsentligt til kristendommens videre udbredelse i de tjekkiske landområder. De første kirkelige monumenter blev grundlagt i det daværende Bøhmen under hans regeringstid. Den første kirke blev bygget i Levý Hradec (nu Roztoky u Prahy), hvorfra Bořivoj I regerede landet. Ovenpå resterne af en hedensk offerplads over Moldaufloden lod han senere bygge en lille Vor Frue kirke. Et befæstet hertugsæde og senere et hertugeligt palæ etableredes på dette sted uder Bořivoj I's søn Spytihněv I. Og hermed begyndte opbyggelsen af Prags Borg, Spytihněv I's officielle hovedsæde. Efter hans død overtog hans yngre bror Vratislav I magten, denne havde to sønner, Václav og Boleslav. Efter Vratislavs død (i 921) regerede hans kone Drahomíra landet, indtil sønnen Václav blev myndig. Václav overtog styret efter sin mor omkring 924. Fyrsten Václav stiftede Skt. Vitus kirken ved Prags Borg i begyndelsen af 900-tallet og fra den saksiske konge Heinrich skaffede han til kirken relikvierne efter Skt. Vitus, den saksiske skytshelgen. Brødrene Václav og Boleslav blev dog ofte uenige. Det endte med at fyrsten Václav blev myrdet den 28. september 935, sandsynligvis efter ordre fra broderen Boleslav, som herefter overtog den fyrstelige trone i Prag. Václav blev kåret til helgen i anden halvdel af 1000-tallet og blev dermed til den tjekkiske skytshelgen.
Fyrst Boleslav, Václavs bror, bidrog til etablering af den unge tjekkiske stat. Takket være hans medvirken blev Prag udnævnt til bispedømme. En af de vigtigste biskopper i denne periode var Vojtěch (Adalbert), som senere også blev helgenkåret. Han blev valgt til bisp i 982 og stiftede også det første mandlige benediktinerkloster i Bøhmen – Břevnov-klostret (993). Han stræbte efter et godt forhold mellem kirken og staten og bidrog i høj grad til kristendommens udbredelse i nabolandene, mest i Polen og Ungarn, hvor Vojtěch og hans folk døbte de fremtidige konger.
Frem til år 1212 var Bøhmen et fyrstedømme. Det år fik fyrst Přemysl Otakar I tildelt titlen konge af den tysk-romerske kejser og sicilianske konge Friedrich II og magten blev legaliseret i dokumentet Den Gyldne Sicilianske Bulla, som ophøjede det bøhmiske fyrstedømme til et kongerige og gjorde kongeværdigheden arvelig.
Den tjekkiske stat bestod ikke kun af det bøhmiske kongerige, men også af markgrevskabet Mæhren (vedtaget af rigsparlamentet i Regensburg i 1182). Přemyslide-dynastiet regerede landet uafbrudt frem til 1306, da kong Václav III blev myrdet i Olomouc.
Václav III efterlod sig ingen mandlige arvinger og Luxembourg-dynastiet besteg den tjekkiske trone. De regerede Bøhmen frem til 1436 og der kan næppe herske tvivl om, at den bøhmiske konge og tysk-romerske kejser Karl IV fra Luxembourg-slægten var den allervigtigste hersker over Tjekkiet. Under hans regeringstid oplevede Tjekkiet sin blomstringstid og hovedstaden Prag blev til Europas førende metropol. Han bidrog til grundlæggelsen af Prags ærkebispedømme, lod kronjuvelerne fremstille og etablerede Skt. Václav-traditionen. Karl IV oprettede Prags universitet, en ny bydel i Prag – Den Nye By –, byggede mange bygningsv ærker af stor betydning, blandt andet Karlsbroen og borgen Karlstejn. Efter hans død overtog hans søn Václav IV tronen. Under hans regeringstid opstod der kaos og kirkelige uroligheder i landet. Prædikanten Jan Hus, der kritiserede kirken og udbredte sine ideer om dens reformation, blev dømt til døden og brændt på bålet i Konstanz og Tjekkiet og store dele af Centraleuropa blev ødelagt under de hussitiske opstande.
I 1526 overtog Habsburg-dynastiet den tjekkiske trone (Ferdinand I af Habsburg) og Tjekkiet blev en del af Habsburgmonarkiet. Blandt de vigtigste herskere efter 1526 regnes den tysk-romerske kejser Rudolf II, der blev kronet til tjekkisk konge i 1575. Under hans regeringstid oplevede Prag sin næste gyldne periode og blev til en moderne storby. Efter hans død (1612) var der igen opstande, som blev ledet af de tjekkiske protestantiske stænder mod de katolske Habsburgere, dog endelig knust i Slaget ved Bílá Hora (Det hvide Bjerg) den 8. november 1620. Hændelserne som blev startskuddet til Trediveårskrigen. Befolkningen blev tvunget til igen at blive katolsk indtil Josef II´s tid og hans reform af 1781.
Den tjekkisk nationale bevægelse begyndte at blomstre op i begyndelsen af 1800-tallet. Det moderne tjekkiske sprog blev etableret takket være František Palacký, Josef Dobrovský, Josef Jungmann og Karel Havlíček Borovský.
Eftet Østrig-Ungarns opløsning efter nederlaget i Første Verdenskrig, opstod Den Tjekkoslovakiske republik den 28. oktober 1918 og Tomáš Garrigue Masaryk blev valgt til landets første præsident. Mellemkrigstiden (1918 - 1939) kalder man for den 1. republik og Tjekkoslovakiet regnedes dengang blandt Europas mest udviklede lande, mest indenfor maskinindustri.
Den 1. republik eksisterede kun kort og endte i 1939, da det nazistiske Tyskland efter M ünchen-aftalen (9/1938) besatte Tjekkiet. Tjekkoslovakiet blev delt i protektorat B øhmen-Mæhren og en selvstændig slovakisk stat. Efter Tysklands nederlag vendte Tjekkoslovakiets eksilregering med præsident Edvard Beneš i spidsen tilbage fra London og landet blev i 1945 igen forenet.
I henhold til magtfordelingen i Europa efter Anden Verdenskrig faldt Tjekkoslovakiet under Sovjetunionens indflydelsessfære, hvilket bidrog væsenligt til den kommunistiske magtovertagelse i februar 1948. Staten skiftede navn til „Den tjekkoslovakiske socialistiske republik“ i 1960. En del reformkommunister prøvede at demokratisere samfundet i 1968. Warszawapagten reagerede ved at besætte Tjekkoslovakiet i august måned samme år. Efter dette mislykkedede forsøg på samfundets demokratisering fulgte i 1969 den såkaldte normaliseringsperiode, hvor alle personer og aktiviteter, der ikke var enige og i overensstemmelse med den sovjetiske besættelse, blev forfulgt af statsapparatet.
I firserne i forrige århundrede var demokratiseringstendenserne igen synlige som i de andre østeuropæiske lande, i den såkaldte socialistiske blok. Det førte til den såkaldte „ fløjlsrevolution“ i Tjekkoslovakiet i november 1989. Demonstrationer spredtes fra Prag over hele landet og hårdt pres fra offentligheden førte til at det kommunistiske styre trådte tilbage og standsede politivolden mod demonstranterne. Den 29. december valgte det tjekkoslovakiske parlament lederen af oppositionsbevægelsen (Borgerforum) Václav Havel til præsident, han førte landet, Den Tjekkoslovakiske føderative republik, til de første frie parlamentsvalg i mere end 40 år i juni 1990.
Den 1. januar 1993 blev Den Tjekkoslovakiske føderative republik efter gensidig aftale delt i to selvstandige stater, Tjekkiet og Slovakiet.
Tjekkiet blev medlem af NATO i 1999 og i 2004 af Den Europæiske Union.
I dag er Tjekkiet et moderne demokratisk land med en rig historie og en stor kulturarv.
